Det der har trukket de største overskrifter under opholdet so far, har selvfølgelig været alt det der skete udenfor campus, men der skal ikke herske tvivl om, at opholdet var mindst ligeligt fordelt. Semestret igennem har dagene heddet 9-21 som minimum og gerne fredag, lørdag og søndag dag og aften med. Til gengæld har vi hygget om frokost, kaffe og aftensmad med den store flok venner, der har været i samme båd. Eftersom opgaverne i Bayesian fyldte godt 30 timer om ugen, og opgaverne i de andre fag supplerede, så var det meget få sider, som jeg havde fået læst inden eksamensmåneden gik i gang.
For mig startede den på slaget 6 fredag aften, da jeg kom hjem fra Thanksgiving i Washington. Der var projektfremlægning tirsdagen 10 dage senere, som vi stort set ikke var startet på. Den gode Wentao, som havde tilbudt at stå for kodningen, havde endnu ikke vist skyggen af resultater, så vi havde travlt. Vi brugte weekenden på at skaffe data, og lave lidt hjælpe koder til Wentao. Udover den indledende datarensning, skulle vi forsøge at køre en kvartalvis sortering med en daglig allokering af midler, altså 3 led. Ugen gik, og der kom ingen resultater, mens antallet af hjælpekoder hobede sig op. Wentao blev væk et par dage, og først søndag besluttede vi os for at give vores eget forsøg. Wentao kodede i Python, mens ingen af os kunne det, så vi startede fra bunden i R. Hverken Jesper eller Jason viste sig at være til stor hjælp, så da vi tirsdag kl. 15 satte koden i gang med at køre, kunne jeg se tilbage på et projekt, som i meget høj grad var lavet af undertegnede. Ikke mindst den sidste uges stress havde været på bekostning af mine fingermuskler. I løbet af de 3½ time, koden tog at køre, satte vi analysekoder og Powerpoint show op, således at vi lynhurtigt kunne overskue resultaterne. Resultaterne blev nærmest urealistisk gode, fremlæggelse gik fint, og udover en stor vrede mod Wentao, som mødte op to timer før fremlæggelsen, så var det rart at få ud af verden. Det var den 2. december.
Herefter fulgte en vild måned med Bayesian opgave til den 4., skriftlig take home fra 4.-11., projekt rapport til den 12. og to mundtlige lukket bog eksamener den 17. og 18. hhv. onsdag aften og torsdag morgen. En utrolig hård måned, som heldigvis alle resulterede i A’er.
Undervejs havde vi lige presset to koncerter med David Guetta (4.) og Justin Timberlake (14.) ind, som var rare afbræk i et presset program.
Alt i alt et semester, som var fløjet afsted med aftener og weekender, der var fyldt til bristepunktet med fest og farve. 4 måneder der havde budt i alt 2 dage med fri til løbeture eller sofadage. Fagene levede i høj grad op til forventningen.
Bayesian Data Analysis, som var klart det mest tidskrævende, har jeg haft utrolig gavn af, plus jeg havde en god kemi med TA Wei Wang. Opgaverne spændte fra politik til medicinske forsøg og har givet mig indtryk af hvor bredt statistik kan bruges. Desuden var forelæseren ingen anden end Andrew Gelman, som var lidt af en pioner på feltet.
I Quant Methods var det utrolig interessant at høre gæsteforelæsere fortælle om deres hverdag på Wall Street, men specialt Larry Hite, Market Wizard, var en oplevelse. Projektet kom vi lidt let over, men gav udmærket indtryk af livet i en hedge fund.
Stochastic Control havde ikke samme arbejdsmængde, men forelæseren havde en utrolig god evne til, at gøre det hele forståeligt, og jeg føler at emnet rummer mange muligheder for at kombinere avanceret matematik og finans.
Commodity Derivatives endte i et C- på trods af et average på 95% i de 6 opgaver, men som nævnt var eksamen håbløst svær. Risk Management viste sig at være et glimrende fag med en god professor og en stor anvendelsesområde.
Jeg har helt sikkert fået nogle værdifulde akademiske erfaringer undervejs, og ser frem til at skulle beskæftige mig med emnerne igen. Niveauet var ikke specielt meget højere end Aarhus eller Aalborg, men blot bygget op, således at arbejdsmængden var langt bedre fordelt. Der er et helt utroligt fokus på karriere og fremtid, som motiverer én, uden at jeg dog havde tid til at udnytte de mange muligheder.
Det var en fornøjelse at gå over campus hver dag, men jeg følte at bygninger, trappen og statuerne gav ligeså meget liv til stedet, som alle de stressede asiater og dovne jocks, som gik rundt. Jeg mødte ikke mange “lokale”, som jeg giver byen skyld for, og man skal være dygtig til at socialisere sig her, for at lykkes med at skaffe sig venner og omgangskreds. På Yik Yak, som var en slags anonym Twitter for studerende, mærkede man også i høj grad den negative og ensomme stemning og vi oplevede også 2 selvmord undervejs i semestret, som understregede alvoren i den negative stemning.
Alt dette efterlader mig både tiltrukket og skræmt af Columbia, mest af alt over lighederne med et dansk campus. Både på UPenn, University of Maryland, University of Chicago, Harvard og MIT føltes sammenholdet og campus til at fungere bedre, grundet distancen til bycentrum antager jeg.
Skulle jeg tage et semester igen ville det helt sikkert ikke blive i New York. Eller er glasset bare halv tomt?